Småproblemer med foden

Skrivað hevur

Træningen har gået rigtig godt siden februar, men nu kun 4 uger inde i sæsonen har jeg fået småproblemer med foden. Det kom et par timer efter søndagstræningen 2. okt, hvor der kom noget ubehag i hælbenet på højre fod.

Ubehag på hælbenet

Ubehag på hælbenet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter nogle Google søgninger, kunne jeg ikke finde noget, der lignede. Men for at være på den sikre side og ikke risikere nogle skader inden træningslejren i Etiopien, blev det ihvertfald til fri om mandagen.

Desværre var det det samme om mandagen, tirsdagen og onsdagen. Ingen løbetræning. Det var hverken bedre eller værre.

Torsdag aften prøver jeg at løbe 3 km på løbebåndet, hvilket går rigtig godt. Men fredag morgen var foden nu også hævet og noget ømhed på ydersiden af foden udover ubehag på hælbenet!

Foden fredag morgen

Foden fredag morgen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu bliver jeg nervøs, der er kun 8 dage til træningslejren. Ringer til min fysioterapeut og beder om en tid hurtigst muligt. Og kontakter Klinik, som har hjulpet mig tidligere.

Løber 6 km om lørdagen på atletikbanen og 10 km om søndagen på løbebåndet. Træningen går rigtig godt, og nu tror jeg det er væk.

Fri om mandagen, og tirsdag aften havde jeg planlagt noget let intervaltræning på løbebåndet. Men valgte at stoppe efter opvarmningen, da jeg kunne mærke, at det blev værre.

Fysioterapeuten siger det er overbelastning. Halvdelen af træningen 2. okt blev løbet på en ujævn grussti, hvor jeg ikke havde løbet før og med en del mængde, kan det have været for meget for foden. Så det var laserbehandling et par gange inden jeg skal afsted, massage af læggen og isbehandling.

For en sikkerhedsskyld anbefalede fysioterapeuten rønten, hvilket jeg får endeligt svar på i morgen. Men damen i rønten kunne ihvertfald ikke se noget synligt.

Svaret fra Klinik var, at jeg skulle arbejde med mobiliteten i foden. Og få en tid hos dem, så snart jeg er i Danmark. Så har fået en tid hos dem 28. okt.

Var i går os en kiropraktor, som kunne mærke det med mobiliteten i foden. Han menten det senen i foden, den var galt med. Og kunne mærke noget væske i foden. Fik noget manuel behandling og en tid igen i morgen. Han anbefalede isbehandling flere gange om dagen.

Og både fysioterapeut, Klinik og kiropraktor mente jeg skulle holde kroppen i gang med noget let løb, men både nedsat mænge og intensitet.

Løb 6 km i morges på atletikbanen uden problemer, men kunne mærke efterfølgende, at foden var lidt hævet endnu, men ikke noget jeg mærkede under træningen.

Nu står den på kiropraktor igen i morgen for sidste gang, inden jeg skal afsted på træningslejr i Etiopien på lørdag!

Skriva viðmerking

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*