Dag 5 – træningslejr Etiopien

Skrivað hevur

Mødes med træneren kl. 07.20 udenfor fitness. På programmet i dag står 50 min tempotur med gruppen. Så vi går over til området, hvor vi skal løbe. Opvarmning 3 km jogg efterfulgt af teknik og ét enkelt stignesløb.

Tempoturen skal foregå på en ujævn jord sti på omkring 800 meter, hvor vi skal løbe frem og tilbage. Går med pigegruppen og har tænkt mig at løbe det kontrolleret.

Vi lægger ud i 4.10 – 4.30 min/km, men der bliver løbet progressivt, så vi kommer ned på 4.00 – 4.20 min/km. Det lyder ikke hurtigst, men på en ujævn grussti i varmen klokken 08 og i højden, kan det mærkes. Og vi skal vende om for hver 800 meter.

De første piger må slippe, når tempoet bliver skruet lidt op, men jeg følger med dem.

Med omkring 15 minutter tilbage skruer de endnu mere op for tempoet, så vi er nede på 3.45 – 4.00 min/km, men jeg vælger at slippe dem og løber det sidste alene.

Til sidste må endnu en pige slippe, så der er kun to tilbage af gruppen på omkring 10, der løber det meget hurtige tempo.

Det bliver i alt til 11,56 km med gennemsnittempo 4.20 min/km.

Efter tempoturen går vi over til en græsplæne, hvor vi laver 600 meter afjogg. Og til sidst udstrækning.

Om eftermiddagen løber jeg 40 minutter på grusbanen på hotellet i 4.56 min/km. Efterfulgt af lidt tekniktræning.

Tiden går virkelig hurtigt og dag 5 er allerede overstået…

Morgen: 15,22 km
Eftermiddag: 8,22 km + teknik

I alt 23,44 km + teknik

 

Skriva viðmerking

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*